Mohair garn
Blandt vores mange forskelige garntyper, finder du vores vores skønne udvalg af Mohair. Hvis du gerne vil have let og fluffy strik, så er mohair garn fantastisk. Det vejer ingenting, det giver blødhed og varme, og så ser mohairstrik bare lækkert ud. Lad dig inspirere her: |
Silk Mohair, garn lavet af mohair og silke
Silke og mohair er som skabt for hinanden, og det bruges rigtig meget til lækre fluffy trøjer og sjaler. Det kan strikkes alene på mindre pinde, hvis du vil have tæt strik, eller på større pinde, hvis du vil have fnuglet strik. Et sjal strikket af en enkelt tråd på pind 4-5 vil blive både smukt og give luksusfølelse i hverdagen. Hos Allerup Strik sælger vi Silk Mohair fra Sandnes Garn. Garnet består af silke og mohair og intet andet, og findes i mange smukke farver.Julia genseren strikket i Silk Mohair
Julia-genseren er blevet en moderne klassiker. Den er strikket af 1 tråd Silk Mohair i 3 farveblokke, den er lidt oversize og ser fantastisk godt ud over en skjorte til et par jeans. SE den her og vælg din egen farvekombination. Opskriften findes både til barn og voksen.Kid mohair
Kid mohair garn er tynd mohair tråd, hvor der som regel er mellem 200-230 meter tråd på et nøgle med 25 gram. Kid mohair kan være spundet med silke, som f.eks. Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn, eller med lidt kunststof som f.eks. Anisia fra Cewec. Kid mohair kan strikkes alene med 1 tråd til meget fine og lette bluser og sjaler. Men oftest strikkes 2 tråde sammen, eller der strikkes med 1 tråd kid mohair og en anden tråd, det kan f.eks. være en tynd uldgarn som Arwetta eller Sunday fra Petite Knit. Når man strikker en tynd uldtråd sammen med en kid mohair tråd, så bliver dit strik lettere og luftigere og du får den der fine fluffy overflade, der ser eksklusiv ud. Det du strikker bliver både blødt og varmt. Og så går det hurtigere at strikke, fordi kid mohair garnet er så godt til at fylde, at strikketøjet tit skal strikkes på en relativ stor pind som f.eks. 4½-5.Udover at kid mohair henviser til en bestemt løbelængde på et 25-grams nøgle, så betyder kid mohair baby mohair, og det er netop hvad det er. De fineste kvaliteter af kid mohair er klippet af gedekiddene, inden deres hår bliver kraftigere og tykkere i takt med at geden bliver ældre.
Mere mohair garn….
I butikken har vi meget forskelligt mohair garn på hylderne udover, det der allerede er nævnt. Fælles for alt garnet er, at det er langhåret og får den der fine fluffy overflade. Lana Grossa er en af de dygtige garnproducenter, der er specielt gode til Mohair. Men udvalget er stort, og andre og Katia producerer også den skønneste mohair.Fra Cewec har vi mohair blandingsgarn, der hedder Dolce, som skal strikkes ca. på pind 5, og der er rigtig mange fine modeller til garnet, som du kan se her.
Brigitte nr. 3 Mohair fra Lana Grossa skal også lige fremhæves, da den blive virkelig dejlig, når den er strikket, og du skal kun strikke med 1 tråd og så findes den i 25 smukke farver, både fine sarte nuancer og pangfarver som gul, græsgrøn og stærk blå.
Mohair garn på tilbud
Allerup Strik holder altid udsalg i slutningen af januar og august, og der vil altid være gode tilbud på mohair garn.Hold dig opdateret på nedsatte produkter her
Er mohair garn uld ? og hvorfor hedder det angora ?
Ja og nej. Det kommer an på, hvor meget ordkløver man vil være. Uld kommer fra får, og mohair kommer fra geder. Men dybest set er det alt sammen hår/pels, der er vokset på et dyr 😉Men nu bliver forvirringen større. Mohair kommer fra geder, og det er en særlig art geder af racen angora-geder. Men skulle deres hår så ikke hedde angora ? Det ville have været logisk, men sådan er det ikke. Angora er hår/pels fra angora-kaniner, og det er en anden type fiber, som først og fremmest kendetegnes ved at være meget kort, og det er derfor, at strik af angora tit fælder.
Angora gederne hedder angora geder, fordi det var en meget udbredt type geder omkring Ankara-området i Tyrkiet, og Ankara blev så gennem tiden forvansket til angora. Faktisk holdt man så meget på sine gode geder i Ankara området, at den første ged blev givet til en udlænding, blev givet til en amerikaner i 1849 – som tak for hjælp med at introducere bomuldsdyrkning i Tyrkiet. Og i dag er Texas et af de områder i verden, hvor der er mange angorageder.
Har du kommentarer, er du velkommen til at skrive til Anne-Mette, Allerup Strik på mail@allerupstrik.dk