Vi anvender cookies, for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med, at bruge dette site, vil vi antage at du er indforstået med det. Læs mere her
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK

Strikkepinde fra KnitPro i træ og metal

Vil du have strikkepinde i god kvalitet? KnitPro strikkepinde er strikkepinde i super god kvalitet. Knit Pro er som navnet antyder et professionelt strikkeredskab men til en pris som alle strikkere kan være med på.

Rundpinde er efterhånden blevet de mest udbredte strikkepinde fremfor jumperpinde, da de både kan bruges til at strikke rundt og frem og tilbage. Derudover synes mange, at det er nemmere og mere behageligt at sidde med rundpinde.

Rundpinde laves både i træ og metal og det er forskelligt, hvilke strikkepinde strikkere foretrækker at strikke med. Strikkepinde af træ er forholdsvis glatte med giver lidt hold på garnet. Strikkepinde i metal er lidt mere glatte og kan være en fordel, hvis man har en tendens til at strikke stramt.

KnitPro har et stort udvalg af strikkepinde og laver strikkepinde i forskellige prisklasser. Ønsker du en billig strikkepind kan kan vi anbefale Basix Birch rundpinde. Knitpro Basix Birch, er en billig strikkepind i god kvalitet. Basix birch strikkepindene er lavet i birketræ og har en blød wire. Den bløde wire er især vigtig, hvis du skal bruge rundpindene til at strikke med Magic loop teknik.

KnitPro Symfonie strikkepinde er utrolig smukke flerfarvede strikkepinde. Strikkepindene har en dejlig glat overflade og er enormt behagelige at strikke med.

Strømpepinde og Addi CraSyTrio

Strømpepinde er gode til mange ting - ikke kun til strømper. Strømpepinde købes i sæt af 5. Maskerne fordeler du over 4 masker og så bruger du den 5. pind til at strikke med. Strømpepinde bruges både til at strikke ærmer, og andre mindre ting. Strømpepinde fås både i træ og metal og i forskellige længder.

Bryder du dig ikke om at strikke med strømpepinde? Nogle synes, at det er lidt bøvlet at holde styr på 5 pinde på en gang. Er du en af dem, så kan vi anbefale Addi CraSYTrio strikkepinde. Addi CraSyTrio er et fantastisk alternativ til strømpepinde. Et sæt består af tre meget korte rundpinde. Du fordeler dine masker på to af pindene og strikker med den sidste. Addi CraSyTrio findes både i træ og i metal.

Strikkepindesæt og udskiftelige rundpinde

Hvis du strikker meget kan det være en god investering at købe et strikkepindesæt med udskiftelige rundpinde. Dette kan spare dig for at købe en hel del rundpinde med fast wire. Når du køber et sæt udskiftelige rundpinde kan får du spidser i forskellige størrelser og wirer i forskellige længder. Disse skrues let af og på. Ofte medfølger også stoppere du kan sætte på enderne, hvis du f.eks. vil bruge wiren til at sætte masker til hvile eller skal prøve strikketøjet på.

Du kan også købe sæt af strømpepinde, der indeholder strømpepinde i forskellige størrelser. Disse fås både i træ og metal. Når du køber pindesæt kommer de som regel i en praktisk taske eller i et etui. Det er en utrolig praktisk måde at opbevare dem på, da det beskytter pindene og gør det nemt for dig at finde de pinde du skal bruge.

Strikketilbehør og lidt om strikkefasthed

Der findes meget forskelligt strikketilbehør, der både kan gøre det nemmere og sjovere at strikke. Et redskab, der næsten er uundværligt for strikkere er en strikkepindemåler. Med en pindemåler kan du nemt finde ud af, hvilken størrelse din pind har. Du kan f.eks. bruge vores søde måleelefant med strikkepindemåler.

Måleelefanten har også en lille rude med lineal, der bruges til at måle strikkefasthed. En strikkefasthedsmåler er rigtig god, når du skal finde ud af, hvilken størrelse strikkepind du skal bruge for at ramme den rigtige strikkefasthed til dit projekt. Dette er vigtig for at sikre, at din sweater eller lignende får den størrelse du ønsker. Selv en lille afvigelse i strikkefasthed kan få betydning for størrelsen på det færdige resultat.

Sådan bruger du strikkefasthedsmåleren til at måle din strikkefasthed:

Du placerer måleelefanten med strikkefasthedsmåleren oven på din strikkeprøve og tæller, hvor mange masker du har inden for den lille rude i måleelefanten, det vil sige hvor mange masker du har inden for 10 centimeter.
Hvis du har for mange masker inden for 10 centimeter er dine masker for små og du skal lave en ny strikkeprøve med en større strikkepind. Har du for få masker inden for 10 centimeter skal du lave en ny strikkeprøve, hvor du bruger en lidt mindre strikkepind.

Maskemarkører, uldnåle, maskewirer og maskeholdere

Maskemarkører kommer i mange afskygninger. Maskemarkører kan f.eks. være lukkede ringe i forskellige størrelser, der passer til forskellige pindetykkelser. Du kan også få maskemarkører, der kan åbnes og lukkes, hvilket er praktisk, hvis du ønsker at bruge maskemarkører til at sætte omkring en enkelt maske.

Uldnåle er gode når du skal montere og hæfte ender. Uldnåle har den fordel, at de har en stor løkke fremfor er almindeligt lille nålehoved, så du nemt kan få selv tykt garn igennem. Derudover er uldnåle afrundede i spidsen. Når du monterer og hæfter ender har du ikke brug for en helt spids nål.

De smarte maskewirer er forholdsvis nye inden for strikketilbehør. De lange plastiksnore er hule indeni. Skal du sætte masker til hvile eller prøve dit strik på, stikker du blot spidsen af din strikkepind ind i din maskewire og trækker maskerne fra pinden og over på wiren. På den måde får du let og hurtigt flyttet maskerne over på maskewiren og kan nemt føre dem tilbage igen. Du kan også binde knude på maskewiren så maskerne er sikret. Det er både nemmere og hurtigere at bruge en maskewire end at bruge en garnrest. Maskewirer fås i to forskellige tykkelser, så de kan bruges både til tynde og tykke pinde.

Til at sætte masker til hvile kan du også bruge en maskeholder. En maskeholder ligner en stor sikkerhedsnål. Du fører dine masker over på maskeholderen og lukker den. Den er f.eks. god til at sætte ærmemasker til hvile.

Garnvinder og krydsnøgleapparater

Noget garn sælges i fed og her skal du selv vinde garnet op til nøgler. Til dette formål kan du købe et krydsnøgleapparat fra KnitPro og en garnvinde fra KnitPro. Udover at være praktiske og meget anvendelige er både garnvinden og krydsnøgleapparatet lavet i lækkert træ, der gør dem utrolig dekorative. Vil du forkæle en strikker eller dig selv med lækkert tilbehør er et krydsnøgleapparat og en garnvinde fra KnitPro det helt rigtige.

Labels sætter prikken over i’et på dit strik

Har du strikket til dit barnebarn, en god ven eller en anden du har kær? Så kan du sy et fint label i dit strik. Et label f.eks. med teksten “Made by mormor” eller “Made by bedste” er med til at færdiggøre dit strik. Det kan også være praktisk hvis strikket f.eks. skal med i børnehaven.