Alpakka følgetråd
Alva er garn af 100% alpakka med en løbelængde på 175 meter på et nøgle med 25 gram. Så der er tale om en meget tynd tråd, der er velegnet som en følgetråd, når du strikker med 2 tråde.
Hvor du ellers ville bruge en tynd silk mohair tråd, kan du som regel bruge en tynd alpakka følgetråd i stedet. Forskellen på de 2 typer garn er, at hvor mohairen giver mere fylde og en mere fluffy overflade, så er alpakka tråden mere glat, og tilføjer bare dejlig varm blødhed til dit strik.
Nogle strikkere er ikke vilde med mohairen, da de synes, at den "stikker" lidt, og så er en medløbertråd af alpakka er godt alternativ, da den netop bare giver den ønskede fylde i strikket og samtidig en mere glat uldoverflade.
Tynd strik med kun 1 tråd Alva
Man kan også godt strikke med 1 tråd Alva, hvis ma ønsker meget tynd og fin strik. Den kunne evt. bruges til meget lette sjaler, som de gamle brudesjaler, der skulle kunne trækkes gennem vielsesringen,.
Strikker man i stedet 2 tråde sammen af Alva og rammer en strikkefasthed på 20-22 masker = 10 cm. i bredden, så kan man strikke bløde, lækre sweaters, cardigans eller babytøj, der intet fylder, men varmer dejligt.
Hvilken farve skal en følgetråd have ?
Alva findes i mange flotte farver, så du kan lege med farverne i dit strikketøj. Vælger du Alva som en medløbstråd i samme farve som den anden tråd, så bliver dit strik næsten ensfarvet. Men du kan også lege med kontraster ved at vælge en Alva tråd i en helt anden farve, så dit strik næsten bliver to-farvet eller meget kraftigt meleret.
Personligt kan jeg godt lide at strikke med to farver, der er lidt forskellige, så der bliver en lille melering i mit strik, da jeg synes, at det giver liv og dybde til overfladen.
Alva
100% alpakka
25 gram
175 meter
Håndvask og liggetørring