• Fragt fra 20,-
  • Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK

Sandnes Garn

Sandnes Garn kan det hele. Hvad enten du vil strikke rustikke norske sweaters eller fnuglet strik af tynde fine silk mohair tråde, så har Sandnes garnet. Og altid med opskrifter, garntyper og farver, der afspejler de seneste trends indenfor modebilledet.
---


Silk Mohair og Tynn Silk Mohair

Sandnes´ mohairgarner består af kid mohair og silke, som giver en blød, lækker garn, der giver fantastisk fylde til dit strik. Silk Mohair kan både strikkes med 1 tråd til fnuglet strik, eller med 2 tråde til dejlige lette og lune trøjer. Men Silk Mohair bruges også rigtig meget som følgetråd med en tynd uld- eller bomuldstråd, som det f.eks. kendes fra Petite Knits mange sweaters.


Sandnes og uldgarnet

Man kan ikke sige Sandnes Garn uden også at sige uldgarn, og Sandnes garn producerer stadig bl.a. Smart garnet, Fritidsgarn og Tove garn af uld fra norske får, der har været på fjeldet på traditionel vis.
Smart garn er en klassiker, der har været fremstillet i ca. 50 år. Og der er sikkert stadig så gamle trøjer i brug, for Smart garnet holder sig fantastisk godt i brug. Garnet bruges meget til norsk strik, og hvert år i september laver Sandnes en ny udgave af hæftet ”Norske Ikoner”, hvor kofter og gensere opdateres med ny farvekombinationer og små detaljer, der gør at de altid passer ind i modebilledet. Det er tidløs nordisk strik til alle aldre.
Fritidsgarn og Tove er lidt mere rustikke garner, som er gode til tykke trøjer, tæpper osv., og så er de velegnede til filtning i vaskemaskine, da de ikke er superwash behandlede. Se f.eks. opskriften på dejlige varme filtede sutsko her.


Børstet Alpakka og Kos; strikmode på højeste niveau

Selvom Sandnes Garn holder af traditionen , så er der også plads til fornyelse. Børstet Alpakka er en kraftig opkradset alpakka tråd, der strikkes på store pinde til bløde, fluffy trøjer,som bare er skønne at have på, og efter mønstre som passer perfekt ind i modebilledet. Børstet Alpakka findes altid i sæsonens aktuelle farver, så du kan strikke en trøje, der passer til tidens stil og farver.
Kos er en tube-garn, der også er elsket af børnene, da strikket er let og blødt. I år har Sandnes indledt samarbejde med Cecilie Skog, som er resulteret i den flotte Skog-sweater, som findes både i barne- og voksenstørrelse.


Sandnes Garn og Petite Knit

Det er ingen hemmelighed, at vi venter.....på det ny garn, som er blevet til i samarbejde mellem Sandnes Garn og Petite Knit.......og ikke mindst opskrifterne.
Vi glæder os, og vender tilbage, når vi ved mere.